Close

Hvad er vigtigt når du skal vælge handelsplatform?

Gæsteindlæg af Anders Egsvang, ejer af Browkers.com og Egsvang Trading

 

At vælge handelsplatform er for mange nye investorer, et af de første store og udfordrende valg man støder på. En af dine venner bruger Nordnet, din bank anbefaler du bruger din Netbank, du støder på reklamer med Saxo Bank på nettet, og så har du hørt om en mindre udenlandsk handelsplatform med meget lave omkostninger, som er kommet til Danmark. Hvad skal du dog vælge?

Det kan være et rigtig svært valg, men overordnet set er der nogle ting du kan se efter, for at valget bliver nemmere.

 

Kurtage og omkostninger:

Det første er selvfølgelig kurtage på handel med aktier og handelsomkostninger ved handel med alle de andre mulige produkter, du gerne vil handle. Find en handelsplatform, som har lave og konkurrencedygtige priser du som investor ikke kommer til at tabe for mange penge på. Prisen på at handle er altid vigtig, da det er penge der går fra dit overskud i sidste ende. Jo mindre du betaler i kurtage, jo mere er der til dig selv på kontoen til sidst.

 

Hvad er vigtigst for dig?

De forskellige handelsplatforme kan tilføre dig forskellige ting. Nordnet er en nem handelsplatform, hvor du kan have både pensionsordninger, månedsopsparing og meget mere. Det er en bank og handelsplatform, som har været i Danmark i mange år og har et godt ry. Saxo Bank kan på den anden side tilbyde dig handel uden minimumskurtage og en masse værktøjer til analyse af aktier. Degiro er ekstremt billig på rigtig mange parametre og deres priser er svære at konkurrere med. Saxo Bank nærmer sig dog rigtig meget, med deres nye tiltag uden minimumskurtage.

Spørg dig selv, ”Hvad er vigtigst for mig”? Er det prisen? Er det brugervenlighed? Er det supporten? Eller er det alle værktøjerne? Det bliver meget nemmere, at tage et valg, hvis man fra start har sat sig selv nogle kriterier op. På den måde gør du processen nemmere, og ved hvad du skal lede efter. Der findes mange muligheder, og i Danmark kender vi mest til de 4 store og brugte handelsplatforme, men faktisk findes der også internationale gode handelsplatforme man kan bruge, hvis de danske ikke helt opfylder de krav man søger.

 

Sikkerhed og support:

Et andet punkt der er vigtigt er sikkerheden på handelsplatformen. Her kan du bl.a. se på hvor handelsplatformen er reguleret. Er man reguleret i Danmark er der nogle skrappe regler man skal følge, er man i stedet reguleret på Cypern er reglerne knap så skrappe. Derfor er det en vigtig ting at holde øje med.

Her kommer også indskudsgaranti ind i billedet. Hvis du ofte har frie midler stående på kontoen, som ikke er investeret, så vær opmærksom på at hvis handelsplatformen går konkurs, så er disse midler dækket af den indskudsgaranti der bliver stillet. Er handelsplatformen reguleret af CySEC, fra Cypern, så har de formentligt kun omkring 20.000 EUR i indskudsgaranti, hvor andre har 100.000 EUR hvis de er reguleret af Finanstilsynet i Danmark. I Danmark bliver denne garanti stillet af Garantiformuen.

Når vi snakker support, så er det også rigtig vigtigt, hvis du handler meget aktivt eller gearer dine positioner at du har mulighed for at kunne komme i kontakt med din mægler, hvis du skulle miste internetforbindelse eller andet i perioder hvor positioner måske går imod dig.

Udover de nævnte kategorier, så findes der selvfølgelig også andre kriterier du kan have fordel af at kende. Browkers.com er en dansk sammenligningsside, som hjælper investorer med at finde den handelsplatform, der passer bedst til de kriterier man personligt har. Derfor er du meget velkommen til at bruge dette værktøj, hvis du skulle være i tvivl om forskelle og ligheder på de forskellige handelsplatforme.

God jagt!

 


Husk at du kan forudbestille de to første bøger i vores bogserie om privatøkonomi og investering med rabat helt frem til slutningen af august.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

%d bloggers like this: