Close

På sporet af investeringer i fast ejendom

Gæsteindlæg af Emilie Schultz-Nybye, Brickshare

Ejendomsinvestering er en af de ældste former for investeringer. I flere århundrede har de været forbeholdt de velhavnende, som har tjent formuer på fast ejendom. Men det er er ved at ændre sig nu. En ny tendens ulmer i undergrunden på boligmarkedet verden over, og i Danmark er Brickshare den første aktør på markedet, som gør det muligt for alle at investere direkte i fast ejendom.

Den digitale revolution har allerede forandret talrige brancher: Airbnb har revolutioneret måden vi rejser på, Uber, DriveNow og GoMore er alle med til at ændre transport-sektoren radikalt, mens Netflix og HBO begge har forandret måden, hvorpå vi ser tv.

Med nye digitale ressourcer og crowdfunding af fast ejendom oplever det ellers traditionsbundne ejendomsmarked i disse år et jordskred i markedet. Nye crowdfunding-platforme brager frem i branchen og tilbyder nye muligheder for ejendomsinvesteringer.

Fast ejendom kan ses som et supplement til aktiemarkedet og en god måde at diversificere din investeringsportefølje på

I udlandet kan nævnes Tessin fra Sverige, Housers fra Spanien og Exporo fra Tyskland, som alle har det til fælles, at der hovedsageligt investeres i nye byggeprojekter. Med Brickshare vil vi udfordre boligmarkedet ved at gøre ejendomsinvestering til allemandseje. Det gør vi ved at udbyde boligprojekter på Danmarks første investeringsplatform for fast ejendom, hvor du kan investere online fra 10.000 kr.

Udover Brickshare har vi herhjemme i Danmark andre, der udbyder ejendomsprojekter, dog alle med en minimumsinvestering på 750.000 kr.

 

Hvorfor er fast ejendom en god investering?

Men hvorfor overhovedet investere i fast ejendom? Historisk set har det vist sig at ejendomsinvestering er en af de bedste langsigtede investeringer, du kan foretage dig. Flere undersøgelser har blandt andet påvist, at boligmarkedet har givet det bedste årlige afkast, hvis du sammenligner med det volatile aktiemarked.[i]

Kilde: NASDAQ OMX Nordic

Men er det så bedst at vælge fast ejendom eller aktier?

Når du investerer i ejendomme, kan du opnå en passiv indkomst ved udlejning

Fast ejendom kan ses som et supplement til aktiemarkedet og en god måde at diversificere din investeringsportefølje på. Uafhængig økonomisk rådgiver og kommentator Kim Valentin fra Berlingske forklarer således på sin blog:

”Fast ejendom har den fordel, at der er en lav korrelation med aktiemarkedet. Det betyder, at fast ejendom ikke nødvendigvis, falder i værdi, når aktierne falder. Det er væsentligt i et længere perspektiv, for det betyder, at fast ejendom sænker risikoen i din formue uden at sænke dit forventede afkast.[ii]

Når du investerer i ejendomme, kan du opnå en passiv indkomst ved udlejning, dvs. du tjener penge på overskuddet fra lejeindtægterne og gennem en potentiel gevinst ved salget af ejendommen. En anden fordel er, at lejeindtægterne viser sig at være forholdsvis stabile, idet de historisk set ikke er faldet, selvom boligmarkedet har været nedadgående. Især i de større byer er lejeindtægterne forblevet på samme niveau eller højere, for eksempel er en toværelseslejlighed i København i gennemsnit blevet 51% dyrere i husleje fra 2010-2016.[iii] Der er i øjeblikket ca. 1.000 tilflyttere til København om måneden.

Hvad end du investerer i aktier eller ejendomme, er der altid en risiko forbundet med din investering, og du skal derfor altid vurdere din egen risikovillighed: Har du en lav, mellem eller høj risikovilje, dvs. hvor meget kan du tåle at miste af dit investerede beløb? Og hvor lang er din tidshorisont for din investering, med andre ord, hvornår regner du med at skulle bruge pengene igen?

Hvis du ønsker at komme i gang med ejendomsinvestering, kan du enten vælge:

  1. Gør det selv-metoden, hvor du køber din egen udlejningsbolig
  2. At købe aktier i børsnoterede ejendomsselskaber
  3. At investere direkte i et ejendomsinvesteringsselskab

 

Mød Brickshare til Moneypennys Medlems Konference

Søndag den 27. maj kan du møde Kin Lam og Emilie Schultz-Nybye fra Brickshare til Moneypennys medlemskonference i København. Kin er ansvarlig for investors relations og operations i Brickshare, mens Emilie er content marketer og står for at kreere inspirerende og lærerigt indhold til Brickshares platforme. Til konferencen vil de fortælle om, hvordan du kan diversificere din portefølje med investeringer i fast ejendom og om selve Brickshare-platformen.

 


Referencer

[i] https://finans.dk/privatokonomi/ECE10175690/forskere-den-bedste-langsigtede-investering-er-ikke-aktier/?ctxref=ext

[ii] https://kimvalentin.blogs.business.dk/3-grunde-til-at-investere-i-en-ejerbolig/

[iii] https://finans.dk/live/privatokonomi/ECE9306478/husleje-paa-11000-kr-er-nu-normalt-i-koebenhavn/?ctxref=ext

Vi glæder os max til at høre seje Emelie og Kin til konferencen i Kbh. Hvis du vil med kan du tilmelde dig her:

Moneypenny Medlems Konferencen KBH

Koden man skal bruge for at tilmelde sig finder du i vores online community under eventet her:

Eventside

Kh,

Linnéa & Sarah

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

%d bloggers like this: