Close

Gæsteindlæg: Hvorfor skal jeg tænke på pension i en alder af 23 år?

Gæsteindlæg af Camilla Kruuse, Kommunikationsansvarlig på Mikonomi.dk.


For den almindelige dansker kan pension, og ikke mindst opsparingen til denne tid, virke utrolig kompliceret og svær at gennemskue. For hvor meget bør man egentlig spare op til denne tid? I forlængelse af dette opstår mange andre spørgsmål, der kan være svære at danne sig et overblik over. Hvornår skal jeg begynde? Hvilken type pension skal jeg vælge?

Er du netop startet på arbejdsmarkedet, som jeg selv er i en alder af 23 år, så føles pensionen altså mange år væk. Derfor kan det virke som en endnu mere uoverskuelig ting at skulle til at tænke over. For hvorfor tænke på noget, der først bliver en realitet om +40 år?

Faktum er dog, at jo hurtigere du kommer i gang med spare op til din pension, desto bedre – som det jo forøvrigt er med så mange andre ting.

Derfor vil jeg forsøge at guide dig igennem, hvilke overvejelser du med fordel bør gøre dig – i en relativt tidlig alder. Min folkepensionsalder er på nuværende tidspunkt 68 år, hvilket altså giver mig 46 år på arbejdsmarkedet. Dog reguleres folkepensionsalderen hvert femte år, så jeg kan nok roligt regne med, at denne når at stige inden.

Du bør have 80% af din slutløn

De fleste pensionsselskaber anbefaler, at du har ca. 80% af din slutløn hver måned under din pension, hvis du vil opretholde samme levestandard. Til dette skal dog nævnes, at der ikke kun er tale om pensionsopsparing her. De 80% inkluderer også andre opsparinger, folkepension, frie midler m.m. Så hvis min slutløn ender på 50.000 kr. før skat, skal jeg, ifølge denne anbefaling, have 40.000 kr. hver måned under min pensionstid.

Går jeg på pension, når jeg er 68 år og dør som 83 årig, der er den forventede levealder for en kvinde, skal jeg hver måned i 15 år have 40.000 kr. før skat. Det svarer altså til, at jeg skal have skrabet en formue på 7.200.000 kr. sammen inden min pension.

Du kan også tage pensionsberegneren herunder og se størrelsen på den formue det anbefales, at du har sparet sammen til din pension. Du skal blot indtaste din forventede månedlige slutløn samt din forventede levetid som pensionist.

Udarbejdet af: Mikonomi.dk

Hvilken pensionstype bør jeg vælge?

Så snart du rammer din folkepensionsalder, har du ret til folkepension. Denne lyder på 6.237 kr. om måneden før skat. Dog kan du også modtage et tillæg på 6.278 kr., hvis du er enlig eller 3.333 kr., hvis du er gift eller samlevende.

Som du jo nok kan se, skal du altså spare rigtig mange penge op til din pension – ud over din folkepension, hvis du vil leve som du plejer under din pensionstid. Derfor bør du starte på en opsparing lige så snart, du har overskud i din økonomi til dette. Der er tre forskellige pensionstyper, du kan vælge:

  • Ratepension
  • Livsvarig pension
  • Aldersopsparing

Eksempelvis kan jeg ved en ratepension maks sætte 54.700 kr. (2018) ind hvert år før skat. Vælger jeg derfor denne og indsætter hvert år det maksimale beløb fra nu af og til min folkepensionsalder, vil jeg have en pensionsopsparing på 2.314.904 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag, men før skat. Dette beløb kan jeg så vælge at få udbetalt i rater over en periode på mellem 10-30 år. Vælger jeg at få den udbetalt i periode på 15 år, vil jeg hver måned have 12.860 kr. før skat.

Dertil får jeg min folkepension, dog jeg vil i dette tilfælde kun få grundbeløbet, og ikke tillægget, da min indkomst i ovenstående eksempel ville være for høj.

Vælger jeg derimod en aldersopsparing, vil jeg i 40 år af min tid på arbejdsmarkedet kun kunne indbetale 5.100 kr. (2018) efter skat om året. Derimod vil jeg i de sidste 5 år inden min folkepensionsalder have mulighed for at indbetale 46.000 kr. efter skat om året. Dette betyder for mig, at jeg maksimalt ville kunne opnå en samlet opsparing på 434.000 kr. efter skat. Fordeles disse på mine 15 år som pensionist, vil jeg hver måned have 2.411 kr. Her vil jeg derfor både modtage grundbeløb samt tillæg fra folkepensionen.

Vælges en livsvarig pension kan jeg indsætte lige så meget jeg vil. Dette lyder jo godt, dog er ulempen her, at jeg vil blive modregnet i min folkepension, hvis jeg har sparet for meget sammen. Derved vil jeg ikke kunne modtage tillægget, men kun grundbeløbet.

Se din pensionsopsparing som en investering

Uanset hvilken pensionstype du vælger, bør du se din pensionsopsparing som en investering. Du investerer i dig selv. Du sikrer, at du kan leve, som du vil under din pension – uden at skulle nedsætte dit forbrug for meget. Desto tidligere du kommer i gang, jo bedre forudsætninger vil du have. Du vil kunne spare flere penge op og få et højere afkast af din investering, da du tjener på renterne.

Så tøv ikke! Investér i dig selv – og gerne så tidligt som muligt.

Du kan læse meget mere om pension her.


Ansvarsfraskrivelse (disclaimer): Vi er ikke økonomiske rådgivere, og vi fralægger os ethvert ansvar for de økonomiske valg, du måtte træffe på baggrund af det, du læser på denne blog. Indholdet på bloggen er af oplysende karakter og har et uddannelsesmæssigt sigte. Det er ikke at betragte som hverken investeringsrådgivning eller anbefalinger, ej heller forholder vi os til læserens private, økonomiske situation. Enhver brug af oplysninger er på egen risiko. Al handel med værdipapirer indeholder risici. Man bør ikke handle for penge, man ikke har råd til at tabe. Vi opfordrer til, at der søges rådgivning, hvis læseren ikke forstår de på området gældende risici. Det historiske afkast på feltet investering er ingen garanti for fremtidig gevinst. Vi er ikke er ansvarlige for nogen valg, du måtte træffe, på baggrund af hvad du læser på www.mymoneyinvest.dk eller hører til events arrangeret af My Money Invest ApS.


En dag om investering for kvinder i København

På lørdag den 10. november kan du gratis deltage i Moneypennys medlemskonference og høre seks spændende oplæg om investering i fantastisk godt selskab. Tryk på billedet og læs mere om konferencen.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

%d bloggers like this: