Close

Gæsteindlæg: Investering som studerende – eller blot på et mindre budget

Af Josefine Eiberg Hess, studerende, investor, outdoor- og minimalismeentusiast og medlem af Moneypenny.


Hvordan kommer man i gang og hvad kan man overveje, inden man går i gang

En af de fordomme jeg havde om investering, inden jeg begyndte at lære mere om det (blandt andet via en af Moneypenny’s workshops i 2017) og efterfølgende selv gik research-amok, var, at man skal have mange penge for overhovedet at kunne komme i gang. Det ved jeg, at mange kan genkende, men den fordom er nu manet til jorden. Jeg er studerende i København og på den baggrund har jeg tænkt meget over, om, og i givet fald hvordan, det giver mening for mig at investere.

Min nyerhvervede viden gav anledning til refleksion over min livssituation. Jeg er studerende med studiejob, og jeg har en intention om at købe ejerbolig inden for få år. Når jeg køber boligen, som sikkert bliver en lejlighed, vil jeg gerne selv kunne lægge 20 procent af dens samlede pris. Det vil sige 20 procent i udbetaling. Årsagen er, at jeg på den måde kan nøjes med at optage et realkreditlån, der som bekendt har en noget lavere rente end et banklån. Det betyder penge sparet hver måned, og det er jo dejligt, for så er der mere til investeringer. Går man med boligkøbstanker, er det i øvrigt vigtigt også at huske, at gældsfaktoren har betydning for, hvor meget man kan købe for. Det vil jeg ikke komme nærmere ind på her. Jeg nævner det blot kort, fordi det også er et led i mine egne overvejelser.

Investering vs. opsparing i kontanter – og noget om banklån

Ser man historisk på det, er det globale aktiemarked gennemsnitligt steget ca. 5 procent om året, fratrukket inflationen. Det er ret almindeligt, at renten på banklån til finansiering af boligkøb har en rente på 6-8 procent (ÅOP, årlige omkostninger i procent).

Hvis en aktieinvestering i gennemsnit giver 5 procent i afkast pr. år og man samtidig har renteudgifter til et boliglån på 6-7 procent, overstiger renteudgifterne afkastet på investeringerne. De investerede penge havde således gjort mere gavn som en del af et indskud til en bolig, således at banklånet kunne undgås.

Alt dette betyder, at det er min altoverskyggende førsteprioritet at spare op til en 20 procent udbetaling til en lejlighed først og fremmest, inden jeg investerer for alvor. Det er blot min holdning, og det giver mig ro i maven. Men vi er alle forskellige mennesker med forskellige personligheder og syn på livet. Det der er rigtigt for mig, er helt sikkert ikke rigtigt for alle andre.

Opsparing som studerende – eller blot på et lille budget

Kan man det? Det afhænger selvfølgelig af den enkelte, men jeg har valgt at prioritere opsparing frem for cafébesøg, shopping og dyre rejser. Der ligger for mig også et etisk aspekt i det i den forstand, at jeg kun ønsker at bruge penge på ting, jeg rent faktisk har brug for, i stedet for at købe noget impulsivt blot fordi jeg synes, at det er pænt. Det meste forbrug gør intet godt for vores klode. Nogle ville nok kalde det en minimalistisk tankegang.

Når jeg en gang imellem køber noget, giver det mig langt større nytteværdi eller glæde, fordi det er velovervejet. Langt mere end de evindelige småkøb, jeg var forfalden til for nogle år siden. I øvrigt er jeg overhovedet ikke perfekt og jeg kan stadig falde i og bruge penge på noget, jeg ikke havde planlagt, men jeg er mere reflekteret omkring, hvad jeg bruger mine penge på end tidligere. Og det giver mig en langt højere livskvalitet.

Opsparingsrate

Opsparingsrate er den %del af sin indtægt, man lægger til side pr. måned. Jeg ved faktisk ikke, hvad min gennemsnitlige opsparingsrate er, men i indeværende måned har jeg lagt lidt over 40% af min indtægt til side og det er ikke ualmindeligt. Jeg føler så absolut ikke, at jeg har lidt afsavn. Der har  været plads til udgifter til en vandretur i Sverige og transport til Jylland, hvor jeg skal på et retræte i efterårsferien. Når jeg er færdig med min uddannelse og har et fuldtidsjob, vil jeg undgå livsstilsinflation (dvs. at bruge flere penge, fordi man tjener mere) og derved forhåbentlig kunne holde en stabil opsparingsrate på 50-60%. Nogle af de typiske mekanismer bag livsstilsinflation kan man læse mere om her.

Nogle sparetips:

Syv-dages reglen

Hvis der er en fysisk ting, jeg godt kunne tænke mig, som koster penge (for der findes jo heldigvis mange gratis glæder også) så overvejer jeg som udgangspunkt minimum i en uge, om det nu også er dét værd. Det betyder, at tanken om at eje denne brugsgenstand får lov til at bundfælde sig i mit hoved. Ofte sker der det, at jeg efter et par dage ikke tænker på det længere. Og så var det godt, at jeg ikke købte det!

Syv-dages reglen kan med fordel sættes op til to uger eller en måned, eller hvad der nu giver mening for én selv. Jeg har eksperimenteret med lidt forskelligt og er kommet frem til, at syv dage som regel er nok til at få mig til fornuft igen.

Ikke alene sparer det mig penge, men jeg går også meget op i ikke at eje for mange ting, da det frigiver mental energi at eje færre ting.

Har jeg virkelig brug for det abonnement/den streaming-tjeneste osv?

Lidt i tråd med ovenstående, men i forhold til ikke-fysiske ting.

På et tidspunkt afmeldte jeg mit spotify-abonnement fordi jeg ville afprøve, om jeg egentlig ville savne det i min hverdag. Og for et sjældent tilfældes skyld, savnede jeg det faktisk! Og netop derfor er de penge godt givet ud hver måned. Det samme gælder et abonnement på lydbøger, som jeg benytter næsten dagligt. Til gengæld har jeg ingen streamingtjenester som netflix eller HBO, da jeg simpelthen ikke bruger det. Det samme gælder fitness. Jeg cykler, går og løber i min hverdag, og selvom jeg elsker yoga, brugte jeg ikke mit yogacenter nok til, at jeg vil betale for det i øjeblikket. Når yoga-trangen melder sig, ruller jeg måtten ud derhjemme. Mit mobilabonnement er også billigt, da jeg ikke har behov for særlig meget dér.

Evaluér kritisk, om du virkelig bruger et givent abonnement (for mange kan særligt et passivt fitnessabonnement spare dem for mange penge) nok til, at det er pengene værd. Hvis man er i tvivl kan jeg anbefale at sætte i bero eller afmelde i et par måneder. Savnede man det – fair nok, så er det nok fordi, det giver værdi og er pengene værd.

Undersøg, om det kan findes billigere på nettet eller andre steder

Som udgangspunkt vil jeg gerne købe så meget brugt som muligt af miljømæssige- og økonomiske hensyn, men det er desværre ikke altid muligt. Til gengæld kan der være mange penge at spare ved at google sig frem til, hvorvidt en given ting kan findes billigere på en anden webshop, eller om den er på tilbud et sted. Pricerunner er en god sammenligningsside til dette formål. Men husk, at der kan komme øget leveringsgebyr på, hvis det er noget, der sendes fra en udenlandsk webshop. Derfor kan det syne billigere end det i sidste ende viser sig at være.

Madbudget/madplan:

Jeg ved godt, at det kan være lidt enerverende og at det tager tid, men jeg synes det giver en fed følelse at have overblik over, hvad jeg skal spise hver dag i de kommende uger, og derved kunne handle ind til alt samlet på én gang. Derudover har det den lækre bonuseffekt, at jeg får ro i hovedet af ikke at skulle tænke på det i løbet af ugen. Og med et pensum der skal læses, forelæsninger, studiejob og frivilligt arbejde der skal passes, og et social-liv der skal leves, er det enormt rart at slippe for at bruge værdifuld mental energi på den beslutning.

Desuden spiser jeg overvejende vegetarisk, kød kun yderst sjældent, og det har jeg også en formodning om, sparer en del penge. Mit valg om at spise vegetarisk havde dog ikke noget med økonomi at gøre.

To-go kop

En god termokande eller to-go kop at medbringe egen kaffe/the/juice/fortsæt-selv-listen i, er jeg virkelig fan af! Jeg har haft mange skønne stunder med venner, der foregik på denne måde. Samme smag, blot næsten gratis. Og i alt fald billigere end en kop café-kaffe.

En cappuccino til 35 kroner fire gange om måneden koster 140 kroner. Det er 1680 kroner på et år. Det kan man få en dejlig oplevelse for, eller flere aktier der genererer afkast til endnu flere aktier, så man måske kan gå på pension lidt tidligere.

Biblioteket

Hvis man, som jeg, elsker bøger og magasiner, eller bare en af delene, så har man måske også haft (eller har) trang til at købe bøger og magasiner.

Duften af en ny bog er fantastisk, synes jeg!

Men det er ikke så godt for mit studiebudget at købe bøger i tide og utide, derfor er jeg stor fan af biblioteket og kommer ofte hjem med i hvert fald fem bøger mere, end jeg havde planlagt.

Jeg får ikke altid læst dem alle, men så var det jo godt, at jeg havde lånt dem gratis i stedet for at spendere. Desuden er det også en god måde at afklare hvorvidt en bog fanger mig så meget, at det giver mening at købe den.

Forsikringer

Selvom jeg i forvejen får lidt rabat på forsikringer som studerende, har der været penge at spare ved at forhandle. Undersøg forskellige forsikringsselskaber ved at ringe til dem, få et pristilbud og ring så til nogle flere og forsøg at forhandle prisen ned. Ofte er der mængderabat. Jeg har for eksempel både ulykkes- og indboforsikring det samme sted. Og selvom det måske ikke lyder af meget at spare 20-30 kroner om måneden, eller hvad man nu kan forhandle, er 30 kroner hver måed i et år 360 kroner. Det vil jeg altså hellere bruge på noget andet, der giver mere værdi.

Jeg elsker min cykel!

Som udgangspunkt cykler jeg til alt under 15 km (sådan cirka), medmindre vejret er virkelig dårligt, eller at jeg skal have kæmpe oppakning med mig. Så sparer jeg også fitness-abonnementet. Win-win.

Jeg kunne fortsætte listen, men jeg ved også, at der findes mange andre sider med sparetips, og vil derfor holde her. Ovenstående er blot nogle af mine favoritter.

Der er flere generelle sparetips her. Og sparetips specifikt målrettet studerende findes her.

Hvad med investeringerne?

Selvom jeg, for nu, har besluttet at vente med at investere større summer, fordi jeg skal bruge pengene om 1,5-2,5 år, kan jeg ikke helt holde mig væk fra investeringerne alligevel. Jeg har besluttet, at jeg i de kommende år, imens jeg færdiggør min uddannelse, snuser til aktiemarkedet. Det gør jeg ved at investere nogle mindre beløb via nordnets månedsopsparingsfunktion.

Formålet er 1) at kunne følge helt tæt med i kursudviklingen på de indeks, jeg vælger og 2) at jeg har mulighed for at se hvordan jeg reagerer, hvis der kommer en større korrektion – det vil sige en generel nedgang på aktiemarkederne, og 3) selvfølgelig også at få et afkast. Men da jeg er i min indledende fase i forhold til investering og ikke mindst, at jeg først skal bruge pengene om min. 15 år, gør det mig ikke det store, hvis ikke der er et afkast om to år. Det skal der nok komme på den lange bane.

Hvad har jeg gjort i praksis? Noget om passiv vs. aktiv

Jeg har valgt at investere i passive indeksfonde. Årsagen kræver lidt uddybning:

Der tales om aktiv og passiv investering. Aktiv investering betyder, groft sagt, at man køber og sælger aktier med jævne mellemrum. Eller at man betaler én for at købe og sælge sine aktier med jævne mellemrum. Der skiftes ud i dem jævnligt, fordi filosofien er, at man på den måde kan opnå et bedre afkast end markedsafkastet (som nævnt tidligere har det i gennemsnit givet cirka 5 procent i årligt afkast efter inflation).

I modsætning til aktiv investering betyder passiv investering, at man investerer i noget, og så lader det ligge. Uden at skifte det ud eller at “interessere sig for”, hvad der stiger og falder i værdi.

Jeg har valgt den passive tilgang, fordi jeg ikke tror på, at jeg selv, i det lange løb, er i stand til at udvælge de aktier, der vil klare det bedre (det vil sige få et højere afkast) end det globale aktiemarked.

Jeg tror heller ikke, at jeg er i stand til at udvælge lige præcis dén porteføljeforvalter (en porteføljeforvalter er en person, der, groft sagt, køber og sælger aktier for dig – det betaler du hende selvfølgelig for), der er i stand til at gøre det bedre end markedet i det lange løb. Linnéa fra My Money Invest har skrevet et indlæg om aktiv vs. passiv investering her. Derudover er der her en god artikel, der også ser nuanceret på spørgsmålet om aktiv vs. passiv forvaltning.

Lidt om aktiv investering og bæredygtighedsaspektet

En årsag til, at aktiv investering kan give god mening er, hvis man er interesseret i at inkorporere bæredygtighed i sine investeringer. Det kræver i sagens natur en aktiv udvælgelse af selskaber, der kan defineres som bæredygtige (eller en form for screening på anden vis). Medmindre man er tilfreds med såkaldt ESG-screening. Denne artikel belyser rigtig fint, hvorfor jeg har denne holdning.

Noget om indeksinvestering

Jeg har valgt at investere passivt i indeks. Det betyder konkret, at man investerer i én eller flere såkaldte indeksfonde. En indeksfond er en form for kurv af aktier, der følger et givent marked. Det betyder, at den består af en blanding af aktier tilhørende det specifikke markedsindeks. Det kunne være det tyske, danske eller kinesiske marked. Eller et helt fjerde. Der findes mange index. “DAX” (Deutscher Aktienindex) er en betegnelse for det tyske indeks, og Dow Jones er en betegnelse for et af de amerikanske indeks.

Der findes indeksfonde, som dækker hele det globale aktiemarked. De indeholder flere tusinde aktier, og der er ikke nogen, som sidder og holder øje med, hvad der stiger og falder hvornår, og hvad der skal skiftes ud og hvad der skal blive. Groft sagt. Det er sådanne globale indeksfonde, jeg har valgt at købe en lille bid af. Det betyder selvfølgelig også, at når der på et tidspunkt kommer et stort fald på det globale aktiemarked, ja, så falder mine fonde også. Men da jeg har en lang tidshorisont (minimum 15 år), betyder det ikke så meget. Jeg stoler på, at minimum 15 år er nok tid til, at det hele nok skal nå at komme op på samme niveau som før plus stige mere. 10 år er sikkert også nok.

En af de fonde, jeg har valgt til min lille portefølje, er en global indeksfond, der er ESG-screenet. ESG står for environmental, social, governmental, og det betyder, at disse tre parametre er inkorporeret i de virksomheder, der investeres i – det betyder, at virksomheder, der beskæftiger sig med våben, tobak, porno og alkohol er ekskluderet fra porteføljen. Det betyder ikke, at de resterende virksomheder nødvendigvis er specielt bæredygtige, men det er i alt fald et sted at starte, hvis man gerne vil inkorporere bæredygtighed i sin portefølje. På sigt (senest når jeg ikke længere er studerende og derfor har lidt flere penge) vil jeg gerne indtænke meget mere bæredygtighed, men for nu, til en start, er det sådan jeg gør.

Links til yderligere læsning om passiv investering, investering generelt og hvad der ellers relaterer sig dertil, som jeg kan anbefale:

  • Lars Kroijer er Harvard-uddannet, tidligere hedgefund manager, og advokerer stærkt for passiv investering. Jeg har fundet meget værdi i hans materiale da jeg synes, at han forklarer det på en nede-på-jorden og letforståelig måde. Hans hjemmeside er her. De fem videoer, der ligger på forsiden, er et godt sted at starte
  • L. Collins har skrevet bogen “The Simple Path to Wealth” (+ flere andre!) og blogger om investeringer og finansiel uafhængighed. Jeg har fundet stor værdi i hans serie af blogindlæg kaldet stock series, som du finder her
  • Hvis du er interesseret i finansiel uafhængighed og early retirement, som er en bevægelse kaldet FIRE (financial independence, retire early), er denne blog et godt sted at starte
  • Sune fra bloggen Frinans har skrevet en rigtig god serie af blogindlæg om investering for begyndere
  • Jeg har været med til at redigere bogen “Den Lille Guide til Investering”, skrevet af Sarah og Linnea fra MyMoneyInvest, og den vil jeg selvfølgelig gerne anbefale – den giver en god introduktion til investering, men er også relevant for folk, der har lidt mere viden i forvejen
  • Derudover har både Sarah og Linnea skrevet et blogindlæg omkring at komme i gang med at investere

Links til blogs om minimalistisk livsstil og en mere simpel tilgang, der går fint i tråd med mange af de ting, jeg nævner i indlægget her:

  • Zen habits handler ikke så meget om privatøkonomi, men der er mange gode tanker om det gode liv, som jeg også synes er værdifulde ift. overvejelser om, hvordan man vil indrette sin økonomi – som jo i bund og grund blot er noget, der skal understøtte det liv man lever, efter lige præcis de præmisser, der fungerer bedst for én selv. I alt fald, hvis du spørger mig.
  • Joshua og Ryan blogger om minimalisme i alle dens aspekter – heriblandt også privatøkonomi.
  • Money Moustache er en canadisk gut, der trak sig fra arbejdsmarkedet i sine tidligere 30’ere. Det skriver han om på sin blog, der også indeholder mange tanker om alternative måder at indrette sit liv på ift. privatøkonomi.
  • The Frugalwoods lever i ”rural Vermont” i USA midt i naturen. Indtægter kommer fra investeringer, en udlejningsejendom og kvindens freelance-job. Om hendes mand arbejder endnu, ved jeg faktisk ikke, men han kunne, hvis de ville, for de er økonomisk uafhængige og den bog, de har skrevet om deres rejse var den, der fik mig i gang!

 

Josefine Hess er studerende, investor og aktivt medlem af Moneypenny, Danmarks største investerings-community for kvinder på facebook. Derudover har Josefine været med til at redigere bogen “Den lille guide til investering”. Du kan følge Josefine på hendes instagramprofil.

 

Ansvarsfraskrivelse (disclaimer): Vi er ikke økonomiske rådgivere, og vi fralægger os ethvert ansvar for de økonomiske valg, du måtte træffe på baggrund af det, du læser på denne blog. Indholdet på bloggen er af oplysende karakter og har et uddannelsesmæssigt sigte. Det er ikke at betragte som hverken investeringsrådgivning eller anbefalinger, ej heller forholder vi os til læserens private, økonomiske situation. Enhver brug af oplysninger er på egen risiko. Al handel med værdipapirer indeholder risici. Man bør ikke handle for penge, man ikke har råd til at tabe. Vi opfordrer til, at der søges rådgivning, hvis læseren ikke forstår de på området gældende risici. Det historiske afkast på feltet investering er ingen garanti for fremtidig gevinst. Vi er ikke er ansvarlige for nogen valg, du måtte træffe, på baggrund af hvad du læser på www.mymoneyinvest.dk eller hører til events arrangeret af My Money Invest ApS.


Bliv gæsteblogger

Hvis du har noget på hjerte, vil vi vildt gerne høre fra dig på gæstebloggen også! Om det er din egen investeringsrejse, din strategi, dine overvejelser eller andet investeringsrelateret – det hele er velkomment. Skriv til: kommunikation@mymoneyinvest.dk


Det er efterår og derfor tid til Moneypennys medlemskonference

Seks spændende oplæg, 200 kvinder i Kbh og 75 kvinder i Aarhus, networking og hygge og det hele er ganske gratis. Samtidig er det en oplagt mulighed for at finde investerings-buddies på ens eget niveau.

Tilmelding til Aarhus lørdag den 3. november kl 12-17

Tilmelding til Kbh lørdag den 10. november kl 12-17

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

%d bloggers like this: